Ketose, også kendt som subklinisk mælkefeber, er en stofskiftesygdom hos malkekøer, hvor ketonniveauet i blodet er forhøjet som følge af en forstyrret energibalance. Ketose er en af hovedårsagerne til udskillelse af køer på en malkekvægsbedrift. Det skyldes, at det direkte påvirker mælkeproduktionen, yversundheden, klovsundheden og frugtbarheden hos nymælkede køer. En af disse faktorer angives ofte som årsag til aflivning, men ketose er ofte roden til det.
Hvordan opstår ketose hos køer?
Ketose opstår som følge af en energiubalance i overgangsperioden fra laktation til goldning til laktation. I denne periode oplever køerne en ændring i deres ernæringsbehov og stofskifte, hvilket kan føre til problemer med koens energibalance. Kort sagt, energibehovet overstiger energiindtaget. Ofte er udbuddet der, men absorptionen og omdannelsen af energi er ikke effektiv nok. Manglen på energi reducerer i høj grad glukogenforsyningen i leveren. Som reaktion begynder kroppen at nedbryde fedt som en alternativ energikilde. Et produkt af dette er ketonstoffer, som bl.a. udskilles gennem mælk og urin. En acetone-lugt er også mærkbar hos ketotiske køer, selvom ikke alle mennesker kan lugte det. Når produktionen af ketoner overstiger kroppens evne til at behandle dem, ophobes de i blodet, og der opstår ketose.
Som følge heraf stiger mælkefedtet hos nymalkede køer, da kroppen udskiller ketonerne gennem mælk eller urin. Stigningen i mælkefedt ses ofte som noget positivt, men hos friske køer er det ofte et resultat af ketose. Det går ud over mælkemængden og mælkeproteinet. Det er derfor bedre at se på gram mælkeprotein frem for mælkefedt i 0-60-dages gruppen.
Forebyggelse af ketose
Forebyggelse af ketose hos køer kræver en god managementtilgang i overgangsperioden fra laktation til goldning til laktation. Giv en velafbalanceret goldningsration, der opretholder indtaget og holder energimetabolismen aktiv.
En vellykket goldning er halvdelen af kampen. Den anden halvdel starter umiddelbart efter kælvningen. Koen skal derefter indtage en rigelig mængde glukogen energi. Her er tørstofindtaget og energitætheden pr. kg tørstof meget vigtig. I praksis betyder det, at man skifter til den lakterende ration umiddelbart efter kælvning, begynder at opbygge kraftfoderet med det samme og frem for alt overvåger vommens fyldning. Samarbejd om nødvendigt med en dyrlæge for at overvåge køernes sundhed og opdage eventuelle sundhedsproblemer tidligt.
Vidste du det? Eftervirkningerne af ketose kan vare i op til 6 uger? En nymalket ko kan lide af ketose efter blot et par dage, men også meget senere. Som følge heraf kan frugtbarheden være dårlig i op til 100 dage efter kælvning.
Vi vil med glæde rådgive dig om en effektiv tilgang til ketose hos køer. Vil du gerne vide mere om vores koncepter eller lave en aftale med vores specialister for at se, om det er løsningen for din gård? Du er velkommen til at surfe rundt på vores hjemmeside eller kontakte os helt uforpligtende.
