Det gode vejr er på vej tilbage, og derfor lurer risikoen for varmestress igen om hjørnet. Men vidste du, at køer kan have let varmestress allerede ved en temperatur på 18 °C? I denne artikel fortæller vi, hvordan dette præcis kan opstå, og hvilke konsekvenser det kan have for dine køer.
Varmestress hos køer forekommer, når omgivelsestemperaturen er højere end koens termoneutrale zone. Det er den omgivelsestemperatur, hvor koen ikke skal bruge ekstra energi for at regulere sin kropstemperatur. Hos køer er den termoneutrale zone mellem 5 °C og 20 °C, alt efter koens alder, race, vægt og mælkeydelse.
Når omgivelsestemperaturen overstiger den termoneutrale zone, skal koen bruge mere energi på at regulere sin kropstemperatur, hvilket betyder, at den har mindre energi at gøre godt med til vækst, reproduktion og mælkeproduktion.
Luftfugtighedens betydning
Luftfugtigheden spiller en stor rolle i forhold til forekomsten af varmestress hos køer. Høj luftfugtighed gør det sværere for køerne at komme af med kropsvarmen ved at fordampe sved på huden. Det skyldes, at luften bliver mættet af vanddamp, så sveden fordamper langsommere. Koen kan derfor ikke køle effektivt af.
Desuden regulerer køer i stor udstrækning kropstemperaturen ved at trække vejret hurtigere. Når luftfugtigheden er høj, besværliggøres vejrtrækningen. Herved nedsættes absorberingsevnen.
Ved høj luftfugtighed og høje temperaturer kan varmestress hos køer derfor være endnu mere alvorligt end ved høje temperaturer og lav luftfugtighed. Derfor er det vigtigt ikke kun at overvåge omgivelsestemperaturen, men også luftfugtigheden og eventuelt træffe foranstaltninger til at sænke denne.
Som landmand kan du sænke luftfugtigheden ved hjælp af forskellige teknikker, f.eks. ved at installere ventilatorer eller indrette skyggefulde steder. Tilpasning af foderrationen og tildeling af ekstra vand kan også bidrage til at mindske effekten af varmestress hos køerne.
Hvilke gener kan køerne få?
Symptomer på varmestress hos køer er bl.a. øget vejrtrækning, øget hjerterytme, øget spytproduktion, nedsat foderoptagelse og nedsat aktivitet. Det fører ofte til et fald i mælkeydelsen, acidose (sur vom), nedsat fertilitet og immunreaktion. Sidstnævnte kan igen føre til mastitis, klovsygdomme og et højere udfald. For at opretholde mælkeydelsen er det afgørende med en god vand-, tørstof- og næringsstofoptagelse i denne periode.
Hvilken rolle spiller energi i form af glykogen?
Energi i form af glykogen er nødvendigt for energitilførslen til koens hjerne, organer og nervesystem. Ved mangel på energi i form af glykogen vil kroppen kompensere ved at tære på andre energikilder såsom fedt og protein. Denne proces kan medføre ophobning af ketoner i koen, så leveren kommer på overarbejde og fungerer mindre effektivt.
Ketonophobningen nedsætter koens ædelyst, så energiniveauet i form af glykogen falder yderligere. Hermed kan der opstå en ond cirkel, hvor varmestress og et nedsat (glykogen)energiniveau forstærker hinandens negative virkninger. Ud over afkøling er det derfor vigtigt, at koen stimuleres mest muligt til at indtage væske og næringsstoffer.
Vil du vide mere om betydningen af varmestress? Eller vil du booke en aftale med en af vores specialister for at se, hvordan vi kan optimere netop dette på din bedrift? Så kontakt os og få en uforpligtende snak.
